Invitec: Optimering ved udvidelse af produktionsanlæg
Omlægning fra udsugning til ventilation med genvinding i forbindelse med udvidelse af produktionsanlæg gav 93 % besparelse på opvarmning samt forbedret indeklima for medarbejderne.
TREVIA har stået for levering, montering og indregulering af et moderne ventilationsanlæg med genvinding, samt markedets bedste varmepumper til Invitec i Middelfart. Anlægget er udstyret med advanceret PLC automatik med behovsstyring af luftmængderne, således disse altid er afpasset nøje til behovet i maskinparken her og nu.
Det nye ventilationsanlæg er dimensioneret til at kunne håndtere den nye maskinpark med en overkapacitet til fremtidig udvidelse. Anlægget udnytter spildvarme fra produktionen til opvarmning af administrationslokalerne, og har samlet medført en besparelse på 93 % på opvarmningen. Ud over en mærkbar effekt på varmeregningen, er Invitec's klimaaftryk blevet reduceret med 376 ton CO2 årligt. Tilbagebetalingstiden for projektet er mindre end 12 måneder.